Du er her: 
 

Find vej til kirken

 

Transport til kirken

Hvis man ikke selv kommer til fods, på cykel eller i bil, kan man benytte offentlig transport - enten Flextur eller tog.

Med tog og bus

Ruds Vedby Kirke ligger kun 3 minutters gang fra stationen.

Fra Ruds Vedby st. er der forbindelse med "grisen" til sydpå til Slagelse via Høng og nordpå til Tølløse.

Og der kører jævnligt busser.

For aktuelle kørerplaner udover nedenstående, se Rejseplanen.

Med flextrafik

En Flextur med Flextrafik er et supplement til den almindelige kollektive trafik

En Flextur er ikke som en almindelig bustur. Du kan nemlig blive hentet og bragt til lige det sted, du ønsker.

Flextur køres af personvogne og liftvogne. Selvom det nogen gange er en taxa der kører dig, er Flextur kollektiv trafik, da du ofte kører sammen med andre, der også har bestilt kørsel. Du kan derfor ikke altid være sikker på, at du bliver kørt direkte. Til gengæld kan du være sikker på, at du kun betaler for den direkte afstand mellem dine destinationer.

Flextur kører alle dage mellem klokken 06:00 og 23:00

Turen skal blot være påbegyndt inden for dette tidsrum, og start- og slutadressen skal ligge inden for en af de kommuner, som tilbyder Flextur.
Du skal bestille din tur senest to timer inden, du vil af sted og kan tidligst bestille turen 14 dage før afgang. Når du bestiller, finder Flextur det tidspunkt, der ligger tættest på det, du ønsker. Da Flextur koordineres med Flextrafiks andre kørsler, kan det være nødvendigt at skubbe afhentningstidspunktet op til 15 minutter før og 45 minutter efter dit ønskede afhentningstidspunkt. Du får altid oplyst det præcise klokkeslæt for afhentning, når du bestiller. Du skal være klar til at blive hentet mellem 5 minutter før og 15 minutter efter den tid, du har fået oplyst.

Sådan bestiller du:
Da Flextur er åben for alle, skal du ikke visiteres af kommunen. Du kan oprette dig som kunde online og selv bestille din tur, når det passer dig her: https://movia.flextrafik.dk/. Bestiller du din Flextur online, får du 10 pct. i rabat.

Du kan også ringe til Flextrafik kundecenter på telefon 70 26 27 27 (åbent mandag til fredag klokken 7:00-18:00. Lørdag, søndag og helligdage klokken 8:00-18:00).

Lav en fast kørselsaftale:
Hvis du ofte bestiller kørsel til den samme tur, kan du lave en fast aftale, så du ikke behøver at bestille en ny tur hver gang. Skal du for eksempel bruge kørsel til og fra kirken hver søndag, kan du oprette en fast kørselsaftale. Det eneste, du så skal huske, er at afbestille turen, hvis du ikke skal af sted alligevel.

NB: Det er dog ikke muligt at lave en fast aftale i online bestillingen. Det kan kun ske ved telefonisk bestilling.