Høstgudstjeneste

Høstgudstjeneste

Høstgudstjeneste

# Nyheder

Høstgudstjeneste

Hvorfor holder vi høstgudstjeneste og har det altid heddet sådan?

Før i tiden d Danmark, i langt højere grad end i dag, var afhængigt af høsten, hed det en takkegudstjeneste, fordi man i ordets bogstaveligste forstand havde grund til at takke for at have høstet nok mad, så man kunne overleve indtil næste sommer.
Med tiden skiftede navnet fra takkegudstjeneste til høstgudstjeneste.

Høstgudstjenesten er ikke en kirkelig højtid, men alligevel afholder de fleste kirker en høstgudstjeneste hvor man glæder sig over, og takker for, jordens mangfoldighed og har ekstra fokus på vores ansvar overfor Guds skaberværk.

I Ruds Vedby kirke holder vi også høstgudstjeneste, og selvom det er en gammel tradition, er det stadig relevant at mødes i taknemmelighed, til en ekstra festlig gudstjeneste i kirken, som i dagens anledning vil blive smukt pyntet, med symboler på høstens frugtbare rigdom.

Alle opfordres til at medbringe havens blomster, frugt og grønt, eller hjemmelavet marmelade m.m. som kan bruges til den efterfølgende høstauktion, hvor hele beløbet, "høstofferet", går til Menighedsplejen.

Menighedsrådet har sørget for en let frokost, kaffe/the, chokolade og kage, samt en tryllekunstner der underholder børnene.

Det bliver en fest, og alle er hjerteligt velkomne.


Du vil måske også kunne lide...