Sognegården

Sognegården

Sognegården i Ruds Vedby ligger lige ved siden af kirken på Rudsgade 15C, 4291 Ruds Vedby.

 

Sognegården er bygget sammen med den ældre bygning, Gamst's Minde, der oprindelig blev opført til skovrideren på Vedbygård.
Skovrideren ønskede imidlertid ikke at bo i bygningen, hvilket førte til, at man rev halvdelen af bygningen ned og brugte det resterende som almindelig funktionærbolig.

I dag fungerer Gamst's Minde som medarbejder-, menighedsråds- og mødelokaler, mens sognegården bruges til større aktiviteter, der ikke lige foregår i kirken.


Brug og leje

Ruds Vedby sognegård stilles primært til rådighed for konfirmandundervisning og andre kirkelige aktiviteter.
I dét omfang disse aktiviteter ikke lægger beslag på sognegården, kan den stilles til rådighed for andre arrangementer, der er forenelige med kirkens arbejde og interesse, f.eks. folkekirkeligt arbejde og andet som er baseret på frivilligt arbejde og har hjemsted i sognet.

Foreninger, samt offentlige og kommunale institutioner, kan leje sognegården for kr. 800,- pr. arrangement.
Enkeltpersoner kan leje sognegården i forbindelse med kaffebord efter bisættelse/begravelse, eller reception ved bryllup og barnedåb for kr. 600,- pr. arrangement.
Bemærk, at sognegården ikke udlejes til større fester.
Prisen for leje af sognegården går til dækning af udgifter til lys, varme, vedligeholdelse og lignende.

Reservation af sognegård:

Se vilkår og retningslinjer 

Læs mere